Februar måned bød på workshop i netværket med dygtige og søde Ane. Vi har samarbejdet af flere omgange og bl.a har jeg lavet flere portrætter af hende ifbm. hendes eget virke som selvstændig marketingsspecialist og været på et af hendes populære instagram seminarer. Jeg ved hun er super grundig, og rigtig god til at skræddersy indhold til gruppens niveau, så det faldt mig naturligt at hive hende ind til en inspirerende workshop for netværket.

Vi var en mindre flok på 9 fra netværket så vi havde god tid til spørgsmål og individuel vejledning. Vi kom fra vidt forskellige steder i vores egne markedsføringsprocesser, nogen med solid erfaring og andre helt grønne. Men Ane havde strikket et godt program sammen der kom rundt om de fleste platforme og gav os massere inspiration og gode ideer til vores egne forretninger.

Jeg pønser på at booke hende ind en anden gang og gerne med udgangspunkt i Instagram for øvede brugere, det ved jeg nemlig hun er mega skarp på!

Læs mere om Anes arbejde her: https://anelonggaard.dk

Vi mødtes hos Mad med Sjæl, der har lavet et lille lokale til mødevirksomhed mv. og forplejningen fejlede bestemt ikke noget. Virksomheden ligger lige mellem Særslev og Søndersø og sprøjter simpelthen lækker mad ud af døren. Mens vi blev undervist havde de 200 kuverter ud af døren, hvilket vi ikke mærkede noget som helst til inde hos os. Jeg har været så heldig at smage mad derfra mange gange, både til bryllupper hvor jeg har været afsted med kameraet, til receptioner og senest til nytårskuren på Bogense Rådhus – jeg er VILDT imponeret over at man kan lave så velsmagende mad til så mange kuverter, og så ser det bare altid max festligt og lækker ud også!

Netværket har nu eksisteret siden juni 2022 og vi har endnu ikke besøgt det samme sted. Målet er at komme så langt rundt over hele Nordfyn og få besøgt så mange steder og virksomheder som muligt. Men ingen tvivl om at vi vil vælge Mad med Sjæl en anden gang, både mad, pris og service er helt perfekt til netværksaktivitet 🙂

Læs mere om Mad med Sjæl her: https://madmedsjael.dk

Alt I alt, en rigtig god oplevelse på alle fronter. Det er skønt at blive klogere sammen og virkelig virkelig gavnligt at vi i netværket kan dele vores fremskridt bagefter og holde hinanden lidt oppe på det nye vi har lært 😉

” TAK for en mega god og inspirerende dag 🙏🏻🤩 ” – Malene Saager https://kraezen.dk

“Jeg fik adskillige gode ideer til min markedsføring. De skal afprøves inde længe. 👍” – Jytte Schaldemose https://jersore-galloway.dk

Tak fordi du læste med!

De bedste hilsner // Winnie