I august måned var vi på vores første workshop sammen i netværksregi. Dorthe bød os indenfor i sit smukke hjem på Margård Gods og kastede lidt af sin ekspertise ud over os – jeg er sikker på der er meget mere hvor det kommer fra 😉
Jeg var en lille smule nervøs (hvert fald meget spændt), da det var første gang vi sådan rigtig mødtes siden intromødet i Juni. Desuden havde jeg også kameraet med, da jeg gerne ville ha lavet lidt billedmateriale til hjemmesiden her. Så egentlig havde jeg ikke forventet at få det helt store med fra dagen, men Dorthe fik gjort hele processen overskuelig og spændende, så jeg endte ud med at få lavet en fortælling som jeg var helt stolt af og MEGA begejstret for. Og som jeg helt sikkert kommer til at bruge en hel masse i min markedsføring.
Du kan læse mere om Dorthe arbejde lige her: https://www.solokom.dk/kernefortaelling
Sådan et netværk bestående af mange forskellig eksperter, giver virkelig mulighed for at vi kan lære noget af hinanden. Jeg opfordrer derfor medlemmerne til, selv at byde ind med det de kan. Og ALT er tilladt. Man kan f.eks bruge netværket som prøvekanin hvis man selv har et nyt projekt/foredrag/workshop mv. på bedding. Man kan facilitere en walk & talk i den skov man kender allerbedst. Man kan invitere netværket på virksomhedsbesøg eller guide en fælles meditation. Man ku invitere til fredagsbar, fællessang, holde oplæg om bogføring, markedsføring, hudpleje, fodpleje, gdpr – you name it!!
Diversitet er en styrke og så kan man som medlem af netværket dykke ned der, hvor det giver mening for den enkelte. Jeg ser frem til mange flere skønne workshops med netværkets specialister 🙂
De bedste hilsner // Winnie